tirsdag den 23. april 2013

Den nye overenskomst skal understøtte elevernes læring

På gymnasierne har vi undgået en lockout som den der i øjeblikket udspiller sig på landets folkeskoler. Vore elever får den undervisning de skal have, og 3g'erne får deres studentereksamen. Det er vedtaget en ny overenskomst for gymnasielærerne, som indebærer, at der ikke længere er faste timenormer for lærernes arbejdsopgaver, og at det er den lokale ledelse, der efter drøftelse med den enkelte lærer fastlægger lærerens arbejdsopgaver.

Gymnasielærerne har generelt været utilfredse med den nye overenskomst, og det er udelukkende afstemningsreglerne med sammenkædning med det øvrige AC-område der gør, at overenskomsten er blevet vedtaget. Jeg er overbevist om, at lærerne på Ørestad Gymnasium ligesom gymnasielærerne i øvrigt har stemt nej til overenskomsten. Men alligevel er jeg optimistisk med hensyn til at vi kan implementere overenskomsten på en måde både er god for skolen og lærerne.

Vi skal implementere overenskomsten samtidig med at vi har store økonomiske udfordringer. Især 28-loftet giver os store udfordringer, da vi i hver klasse mangler indtægterne fra 4 elever. Hertil kommer finanslovsbesparelser i de kommende år pg den 6% lønstigning som lærerne har fået for at acceptere overenskomsten. I ledelsen vurderer vi, at der i det kommende budget for 2014 skal ske effektiviseringer på ca. 10%, og det er vi nødt til at forberede fra det kommende skoleår. Vi skal ikke effektivisere på grund af overenskomsten, men tilfældigvis kommer den nye overenskomst, samtidig med at vi står over for en række sparekrav.

I den gamle overenskomst var vi i tilrettelæggelsen af lærernes arbejde bundet til at tildele forudbestemte timetal til undervisning, forberedelse af undervisning, evaluering og opvareretning. Nu lægger vi fra ledelsens side op til, at lærerne inden for det samlede årlige arbejdstimetal løser en række opgaver, som er udspecificeret i årsplanen. Det er så læreren selv. der - i dialog med en leder og i samarbejde med de teams læreren er tilknyttet - prioriterer hvor meget tid der skal gå vil at løse de enkelte opgaver. Læreren kan først og fremmest forholde sig til, hvor det giver mest mening for eleverne, at læreren bruger sin arbejdstid. Vi vil gennemføre dialoger i årets løb mellem den nærmeste leder og læreren om lærerens opgaver, bl.a. for sammen med læreren at drøfte prioriteringer, så vi kan undgå stress.

Me den nye overenskomst vil vi gerne opnå tre ting:
  • styrke samarbejdet mellem lærerne i studieretningsteams og faggrupper, så de bliver arbejdsfællesskaber hvor der produceres gode undervisningsforløb i fællesskab og danner ramme om kollegial supervision 
  • tættere opfølgning på eleverne, så den enkelte eleve får mere - og mere systematisk - feedback, og så der er fokus på klassernes trivsel og læringsmiljø
  • mere "tæt-på-ledelse", så ledelsen er i tæt dialog med den enkelte lærer om dennes arbejdsopgaver og resultater, og så ledelsen er tættere på klasserne
Selv om den nye overenskomst ikke ligefrem er blevet klappet ind på scenen af lærerne, er jeg sikker på, at vi på Ørestad Gymnasium har gode traditioner for samarbejde mellem lærere og ledelse og en fælles forståelse af hvad det er for en skole vi vil skabe, så at vi kan implementere overenskomsten, så den bliver til gavn for eleverne, og så vi fastholder et godt arbejdsmiljø for ærerne.

tirsdag den 16. april 2013

Lige før

kære 3g'ere
Foråret er på vej. Nu kan vinteren ikke vende tilbage. I har afleveret og fået bedømt jeres SRP, AT-synopsis er lige afleveret. Så nu er det lige før...

Lige før den festlige gallafest, hvor jeg glæder mig til at se jer opføre jer med stil, og er spændt på hvad jeg skal sige i min tale, som 3gerne plejer at skrive til mig.

Lige førforårets herlige helligdage med dejlige afbrydelser fra skolen.

Lige før sidste skoledag - med den efterhånden traditionelle eksamensbingo, hvor eksamensfagene afsløres på jeresbingoplader, og hvor nogle af jer vil juble og andre græde. Og forhåbentlig kan hele skolen fejre sidste skoledag med jer på en lidt mindre hjernedød måde end vi har for vane - det er jo ikke sjovt at se 13 3g'klasser hoppe på en scene, én ad gangen.

Lige før eksamen og translokaltionen. Køreturen gennem byen. Og festerne. Og Roskilde. Og sommerferie.

Det er fristende at tage hul på festlighederne nu. Nyde helligdagene og weekenderne, tage let på skoledagen og afleveringerne, komme en gang imellem og håbe på mirakler til eksamen. Men det er for dumt.

Det er nu slutspurten skal sættes ind. I kan stadig nå at forbedre jeres årskarakterer, og I kan gå i benhård træning, så I er klar til den store anstrengelse som eksamensmåneden er for alle - ikke mindst dem der skal op i alle fag.

Selv om det er lidt trist at minde om, nu hvor I står over for så mange festlige begivenheder, så betyder jeres studentereksamensresultat faktisk noget. I ved ikke om I på et tidspunkt får brug for de sidste decimaler i snittet, og så vil I ærgre hvis ikke I anstrengte jer til det .

Så tag en dyb indånding, giv den en ordentlig skalle i den sidste måned og i eksamensperioden. Det er det mindste I kan gøre for jer selv.

Og så bliver en tid til at feste. Igennem.

søndag den 7. april 2013

Rygeloven i praksis

Jeg er stor tilhænger af rygeloven, der forbyder al rygninng på skoler. Rygning er så stor en dræber, at samfundets centrale dannelsesinstitution, naturligvis skal gøre hvad den kan, for at unge holder op med at ryge eller i det mindste ryger mindre. Og grebet i rygeloven er enkelt: ved at genere rygerne og gøre det vanskeligt for dem at komme til at ryge, vil de ryge mindre. Hvis det kan medvirke til at flere af vore elever kan undgå rygerelaterede sygdom og få en længere levetid, synes jeg det er en rigtig god idé med et rygeforbud på skoler.


Rygeloven på Oeg


Vi har på Ørestad Gymnasium implementeret rygeloven i dens ånd. Der ryges ikke indenfor, og udenfor har vi sammen med vores nabo Ørestad Skole valgt at opfatte området foran skolen og "skolegården" på taget af parkeringshuset som ormråder, hvor der ikke må ryges, også selv om det ikke i streng forstand er gymnasiets matrikel. Festerne er også røgfri, hidtil både indendørs og udendørs, men vi har nu valgt at indrette en "rygegård" lige foran bygningen.

Hvor god en idé rygeloven end er. så er det op ad bakke at implementere den. Unge rygere er lige så glade for/fhængige af deres smøg som alle andre rygere, og det er jo netop derfor de skal generes max.

Der er stadig hver dag elever der ryger, hvorde ikke må. Nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Ofte lige foran skolebørnene. Det er jo ikke i orden. Også selv om der er medarbejdere fra nabobygningerne, der ryger lige for næsen af dem.


Samfundstjeneste

Vi kan ikke i detaljen styre, hvad vore mere end 1100 elever foretager sig, når de ikke har undervisning. Rygning er en overtrædelse i nogle tilfælde af rygeloven og i andre tilfælde "blot" af vore ordensregler. Overtrædelse udløser en advarsel og i flere advarsler kan i yderste konsekvens medføre bortvisning. Vi synes ikke at straffen "bortvisning" står mål med forseelsen "rygning", så vi har v algt at indføre straffen "samfundsbetjeneste", som består i efter skoletid at udføre opgaver til det fælles bedset (f.eks. fkernelse af cigaretskodder, oprydning). Vi får gjort nogle gode ting for fællesskabet, men det har indtil nu ikke afskaffet rygningen.

Til festerne har der været mange der har røget indenfor (på toiletterne eller hvorde  har kunnet komme af sted med det), og mange er blevet sendt hjem fra festerne. Vi har vurderet, at det gav for mange konflikter, og at der var rigeligt at gøre for vore vagter med at sørge for ro og orden og for at udefrakommende ikke kommer ind. Eleverne kunne tidligere ikke gå ud og ryge uden at forlade festen. Nu har vi valgt at dispensere fra det generelle rygeforbud foran skolen og genindført rygegården. Det er jeg egentlig imod, men det har været en pragmatisk løsning, som skolens festudvalg har kæmpet ihærdigt for.

De næste skridt

Rygeloven er en god ting. Vi har gjort hvad vi kunne for at implementere den i dens ånd. Jeg føler mig sikker på, at færre ryger, og at de der ryger, ryger mindre.

Men jeg er også sikker på, at vi også i de kommende år fortsat vil være travlt beskæftiget med få eleverne tll at overholde rygeloven. Som det næste skridt overvejer vi på forsøgsbasis at lade seniorer fra vores korps af eksamensvagter gå rundt i huset og minde eleverne om at overholde rygereglerne og andre ordensregler (f.eks. oprydning),  som eleverne har lidt svært ved at huske.


mandag den 1. april 2013

En skole der ikke er en skole


Med 674 ansøgere blev Ørestad Gymnasium igen det suverænt mest søgte gymnasium i landet.  Ikke bare en fremgang i forhold til sidste år, men flere ansøgere end nogensinde før.

Vi har grund til at være stolte over vore fine søgetal. Selv om søgetal naturligvis ikke fortæller hele sandheden om skolen, tager jeg dem alligevel som udtryk for,at det billede der er skabt af os i vores omverden overvejende er positivt, og at vore elever bekræfter det, når de taler om os. Men alle vi der færdes på skolen til hverdag, ved natrligvis godt, at at der er rigtig mange ting, vi kan gøre endnu bedre. Vi skal bruge de fine søgetal som ansporing til hele tiden at blive endnu bedre, så vi kan leve op til de mange forventninger, som vore ansøgere har til os.

Jeg bliver ofte af gæster og medier spurgt om, hvorfor Ørestad Gymnaisum er så  populær en skole. Jeg taler hvert år med brobygningselever, besøgselever og med forældre og unge på besøgsaftenen, og ud fra alle disse samtaler tror jeg, det handler om, at vi fremstår en skole, der i mindre grad end andre skoler er "en skole" med alt det man normalt forbinder med en sådan. Vi bruger moderne teknologi og anderledes fysiske undervisningsrum til at skabe en undervisning, der der appellerer til mange unges foretrukne måde at lære på, og hvor det er muligt sætter vi den faglige viden i spil i forhold til problemstillinger i omverdenen. Vores profil - medier, kommunikation og kultur - ramer vel også noget central i de unges interesser. Endelig kan man  ikke set bort fra betydningen af, at vi er skole der er meget eksponeret i medierne. 

Vi fremstår som en skole, der gør tingene anderledes, og sådan vil vi gerne opfattes, for vi vil gerne give et opdateret bud på, hvad skole kan være i en nutidig kontekst, for moderne unge og for fremtidens samfund og arbejdsmarked. Men i vores kommunikation lægger vi også  vægt på at være en skole, der stiller krav til vore elever. Vi kan ikke skabe læring alene, og selv om vi bruger moderne teknologi, kan man kun lære ved at gøre en aktiv indsats. Vi lægger også vægt på lkare holdninger til adfærd på skolen (f.eks. mht. alkohol), så de fremmer læring. Og det er jo glædeligt, at denne del af vor kommunikation tilsyneladende ikkes kræmmer de kommende elever.

De elever der søger Ørestad Gymnasium har meget store forventninger til skolen. Kan vi leve op til alle disse forventninger? 

De fleste af vore elever får deres forventninger til skolen opfyldt. Vi ved dog, at der hvert år er elever som bliver skuffede. Nogle af de forventninger som eleverne kommer med om at vi skal være en skole der ikke er en skole, kan vi simpelt hen ikke leve op til. Gymnasiet - også Ørestad Gymnasium - er nu engang en boglig uddannelse med lektier, karakterer og eksamen. Vi er trods alt "en skole". Forventningerne til vore studieretninger, kan vi heller ikke altid leve op til. Selv om vi gør hvad vi kan for at tone fagene, så er er ca, 80% af fagene identiske i alle studieretninger, så alle elever må affinde sig med, at det hele ikke drejer sig om studieretningens overordnede samlende tema. Der er også elever, der ikke oplever at få opfyldt deres forventninger til det sociale. Endelig er der elever, der bliver skiuffede, fordi de havde forventet at gymnasiet var noget andet og har vanskeligt ved at leve op til de boglige krav. Nogle af dem havde undgået skuffelse og nederlag, hvis de havde søgt en erhvervsuddannelse i stadet.

Vi arbejder hele tiden på at skabe en skole, der lever op til de forventninger vi selv er med til at skabe: om at sætte fokus på den enkelte elevs læring, om at anvende undervisningsmiljøerne og teknologien til at fremme elevaktiverende undervisning, om at gøre undervisningen relevant ved at sætte viden i spil i forhold til problemer i omverdenen, om at tone studieretningerne klart gennem faglig samarbejde om emner inden for studieretningens overordnede fortælling. Og vi er ydmyge og ved, at vi slet ikke er der endnu.

Vi skal blive endnu bedre til at kommunikere om, hvilke forventninger vi har til eleverne.
For det er jo ikke bare eleverne der har store forventninger. Vi forventer som skole  elever der selv vil bidrage aktivt til deres egen læring gennem aktivitet og engagement. 

Kun hvis elevernes forventning om en anderledes skole mødes med skolens forventninger om aktive og engagerede elever, kan vi skabe den gode læringsinstitution, hvor hver enkelt elev udnytter sine potentialer fuldtud.