Eksamensferie?

Eksamensperioden er fuld gang, især de skriftlige, men også de mundtlige. Om en lille måned springer de første studenter ud. Normalt er det en meget travl periode for elever, men i år ser det anderledes ud for mange elever.

For at give mulighed for et længere skoleår og mere undervisning besluttede Folketinget at reducere antallet af studentereksaminer, således at en studentereksamen nu består af 9 eksaminer (inkl. AT og SRP). Nogle af disse eksaminer afvikles i 1g og 2g, og mindst 3 eksaminer skal være skriftlige. De skriftlige eksaminer afvikles i starten af eksamensperioden, 1 eksamen skal afvikles i den sidste uge. Det betyder, at en hel del elever skal til ganske få mundtlige studentereksaminer,og har en  læseferie, der er mere til ferie end læsning.

For 1g'ere og 2g'ere er der også rigtig meget tomgang. Vi har lagt forskellige større opgaver i eksamensperioden, og der er enkelte årsprøver og studentereksaminer, men slet ikke nok til at de er beskæftige i hele perioden.

Det er ikke et godt signal til eleverne at afslutte en intensiv gymnasieuddannelse med tomgang og badeferie. Eleverne udfordres ikke tilstrækkeligt i eksamensperioden.

En af årsagerne til at eksamensperioden er så lang er, at det tager tid for censorerne at bedømme de skriftlige eksamensopgaver. Lige nu kører vi et oldnordisk system, hvor eleverne skriver opgaverne på computer, men er tvunget til at aflevere på papir. Opgaver sendes til den ene censor, som retter dem og sender dem videre til den anden. Med digital aflevering kunne begge censorer gå i gang med at rette opgaverne samtidig og dermed afkorte retteperioden. Et digitalt afleveringssystem har været undervejs i årevis, men ser ikke ud til umiddelbart at kunne implementeres. Nu bør Ministeriet før børn og unge afsætte de nødvendige ressourcer til at få systemet etableret, så eksamensopgaver kan afleveres digitalt fremover.

På lidt længere sigt kunne jeg tænke mig at ændre eksamenssystemet, så eksamensperioden blev endnu kortere. Jeg ville foretrække at fastholde skriftlige eksaminer i eksamensperioden, men erstatte de mundtlige eksaminer med systematisk, løbende, intern evaluering og projektfremlæggelser. Man kunne på én gang forkorte eksamensperioden til 14 dage, få mere tid til undervisning og evaluering, og udnytte den løbende feedback til at forbedre elevernes læring.

Vi har på Ørestad Gymnasium sammen med Borupgaard Gymnasium kørt et forsøg med at erstatte eksamen med systematisk løbende evaluering (med fire evalueringsbegivenheder af forskellig karakter, f.eks. test og portfoliosamtaler) i fagene matematik c og oldtidskundskab. Erfaringerne er særdeles lovende. Udover at reducere eksamensmængden øger det elevernes motivation og deres overblik over hvad de skal lære. Evalueringen kommer tættere på undervisningen og bliver dermed at vigtigt pædagogisk redskab.

Velkommen til de nye 1g'ere

I dag modtager de kommende gymnasieelever i Region Hovedstaden brev om, på hvilket gymnasium de skal gå efter sommerferien. For de fleste af de unge er det en meget væsentlig meddelelse, for de lagt meget energi i at vælge et gymnasium, som matcher deres måde at være og lære på. Ørestad Gymnasium modtog 674 1. prioritetsansøgninger og optager 406 (pga. af 28-loftet og den fastsatte kapacitet må vi ikke optage flere). Desværre gør vi derfor rigtig mange af vore ansøgere kede af det i dag. Det beklager jeg, for vi ville allerhelst optage alle, men det har vi bare ikke mulighed for.

Vi optager elever efter optagelsesbekendtgørelsen Fordelingsudvalget fordeler efter bekendtgørelsens kriterier: skole, studieretning og transportafstand til skolen. Det betyder, at de ansøgere der i dag får meddelelse om at de er optaget har meget kort transporttid til Ørestad.

Men vi glæder os rigtig meget til at tage imod vore nye 1g-elever. Vi har inviteret dem og deres forældre til at få en forsmag på hvad de skal i gang med på et møde på gymnasiet i juni måned. Vi vil gøre hvad vi kan for at leve op til deres enorme forventninger til Ørestad Gymnasium.

Jeg har aldrig været tilhænger af optagelsesbekendtgørelsen med dens objekt kriterium om transporttid. Reelt opnår man det modsatte af den politiske hensigt, nemlig at skabe ghettogymnasier for unge fra et bestemt miljø (hvadenten det er Gentofte eller Ishøj) og ikke  socialt og kulturelt miljøer.

Jeg synes også, at det er en helt usammenhængende styringsteknologi. På den ene side er vi selvejende institutioner der profilerer sig i forhold til hinanden bl.a. med de studieretninger vi udbyder og vores pædagogik. På den anden side optages eleverne i bedste planøkonomiske og centralistiske stil uden indflydelse fra den institution som eleven søger. Optagelsessystemet gælder i øvrigt kun de almene gymnasier og ikke erhvervsgymnasierne, der helt selv bestemmer hvem og hvor mange de vil optage.

I optagelsesbekendtgørelsen er der en mulighed for at søge om at blive godkendt som en skole med en særlig profil, som så kan anvendes som optagelseskriterium. Vi har søgt om at få godkendt vor profil "Medier, kommunikation og kultur", men har fået afslag to gange, selv om vi i hele landet - og store dele af udlandet med - er kendt for netop denne profil. Kun skoler med en musikprofil er blevet godkendt, så der er stadig særlige privilegier for elever fra "hjem med klaver".

Jeg synes det er rigtig ærgerligt, at vi ikke kan optage et antal elever, der i ganske særlig grad passer til skolens profil, også selv om de bor langt fra skolen. Jeg tror, at sådanne supermotiverede elever får en lang bedre skolegang, hvis de kommer i et læringsmiljø der matcher deres interesser og personlighed. Jer er sikker på, at det er godt for en skole, at den får en blandet sammensætning af elever fra forskellige sociale miljøer, der er samlet om en fælles interesse for en skoles profil og vision.

Vi er en skole med elever fra alle miljøer i Storløbenhavn. Vi har elever med meget forskellig social baggrund. Det er vi glade for og stolte over. Men jeg frygter, at optagelsesbekendtgørelsen svækker vores profil og gør vor sammensætning mindre differentieret.

Forbilleder der er brug for

7 af Ørestad Gymnasiums lærere blev af deres elever indstillet til Politikens Undervisningspris (Portrætter af OEG-lærerne).Det er et godt initiativ af Politiken på denne måde at fokusere positivt på lærens uvurderlige rolle i elevernes læring. Og dejligt at så mange elever kvitterer ved at vise, at de sætter pris på den lærer, der med personlighed engagement og opfindsomhed sætter alt ind på, at de får så meget ud af undervisningen som muligt. Jeg er sikker på, at andre  elever kunne have indstillet andre lærere, hvis de lige havde tænkt på det. Et stort tillykke til Rudi Lauridsen fra Sct. Knuds Gymnasium, som vandt 1. præmien for lærere i ungdomsuddannelserne.

Begrundelserne i indstillingerne er forskellige. Men helt centralt står lærernes smittende engagement, deres pædagogiske opfindsomhed til at engagere eleverne, dette at de tager eleverne alvorligt, ser hver enkelt elev og giver dem feedback. Det er vigtig for eleverne at læreren er fuldt til stede som person og indtræder i en personlig (men ikke privat) relation til eleverne. Men grundlaget for det hele er et stort fagligt overskud og lysten til at dele ud af det.

Læreren er en nøgleperson for eleverne, også - og ikke mindst - på en digital skole som Ørestad Gymnasium. Vi har fra starten lagt vægt på at udnytte moderne teknologi til at øge elevernes motivation, engagement og læring. Vi har lagt vægt på at udnytte de inspirerende fysiske omgivelser som vore skolebygning er. Men læring er en social aktivitet og udvikles gennem kommunikation. Teknologi og fysiske omgivelser gør det ikke. Læreren er et vigtigt forbillede for eleverne, der med sin egen tilgang til viden og kommunikation med

eleverne hjælper dem i deres læring: ved at formulere mål og give passende udfordringer, ved at skabe klare og trygge rammer, ved at være tilstede som coach og facilitator, ved at give feedback til gruppen af elever og den enkelte elev - og måske vigtigst af alt ved at have store forventninger og stlle store krav til hver enkelt elev. 

En dygtig moderne lærer skal have en stor redskabskasse af pædagogiske metoder, for at kunne leve op til dette, og derfor er det så vigtigt, at lærerne deler viden og samarbejder om opgaven. Ellers bliver det alt for svært.

Moderne teknologi, en inspirerende bygning udviklet til engagerende elevaktiverende undervisning, dygtige og engagerede lærere, gør det ikke. Det er eleverne der skal lære, og ingen kan lære noget uden flid, disciplin, deltagelse, engagement. Viden kan ikke formidles uden at det gør ondt. Læring betyder ommøblering i hjernen, og den gør modstand.  Vi har mange elever med gode arbejdsvaner, men vi har også elever der er umotiverede, som ikke deltager og som ikke leverer, og undertiden får disse lov til at dominere læringskulturen i en klasse.

Jeg tror ikke, at jeg træder nogen over tæerne ved at hævde, at effektiviteten af undervisningen i de danske skoler er alt  for ringe. Det gælder også på Ørestad Gymnasium. Niels Egelund har skrevet en tankevækkende kronik om emnet som reaktion på
TV-udsendelserne med konkurrencen mellem den danske og kinesiske klasse Kan vi Lære af Kina?

En konference afholdt af DEA fornylig handlede om, hvordan vi kan skabe sult i det danske velfærdsparadis, hvor det kniber med at skabe samme respekt for viden og uddannelse og en etos om vigtigheden af egen indsats både for at skabe et godt liv for sig selv og for det samfund man er en del af. Konferencen handlede om de videregående uddannelser, men emnet er lige så relevant for ungdomsuddannelserne og grundskolen.

Det skal vi ændre på. Og på ungdomsuddannelserne kan vi ikke vente på, at det ændrer sig i folkeskolen. Vi må allerede nu sætte barren højt, have store forventninger til eleverne og stille krav til dem. Vi må insistere på, at de skal arbejde og deltage. Vi må tage lederskab i undervisningen og sikre at der udvikles rigtige læringsfællesskaber i klasserne. Centralt står for mig, at vi bliver meget bedre til at udfordre den enkelte elev ved at gøre det synligt for eleven, hvad de skal lære og hvordan de skal gøre det, og ved at gøre det synligt for læreren hvad eleven lærer gennem feedbackmekanismer og evaluering. Det skal vi bruge det næste skoleår på at blive meget bedre til.

Det er en stor og vigtig opgave, for det er en kulturrevolution der skal i gang. Men så er det jo dejligt at vi har så mange dygtige og engagerede lærere, som kan være forbilleder. Og jeg er sikker på, at vi har elever, der vil kvittere ved at deltage.

Ikke så smart hele tiden

DR.dk kunne i i denne uge berette, at eleverne på Ørestad Gymnasium sjældent slipper blikket fra smartphonen, også når undervisningen er i gang. Interviewede elever fortalte om, at det går ud over koncentrationen i undervisningen, medfører stress og afhængighed. Eleverne var klar over, at det var et problem i en skolesammenhæng, men de kan ikke selv styre deres brug af smartphones. Blikkene flakker, når smartphonen vibrerer

Indslaget var et fulgte op på en undersøgelse fra SDU. som viser at 3 ud af 4 gymnasieelever har en smartphone, og at det fylder så meget i deres bevidsthed, at det virker stressende på dem. De bruger smartphonen i næsten alle sammenhænge, også samtidig med st de laver andre ting. Smartphonen giver mulighed for at være i permanent kontakt med hele verden, men den fungerer samtidig som en tvangsmekanisme der stresser og giver manglende trivsel.

Den sociale fordobling som vi alle går rundt med i form af smartphones, tablets og laptops, giver en særlig udfordring for skoler. Påd en ene side giver de digitale gadgets mulighed for at tilgå læringsressourcer overalt og nårsomhelst. Det øger muligheden for læring.

På den anden side er fokus og koncentration betingelse for læring i dybden. Når den sociale omverden trænger sig på og kræver reaktion fra en, siver opmærksomheden bort fra de læringsaktiviteter der kræver fokus og koncentration. Det bryder læringsrytmen, skaber stress og i sidste ende manglende trivsel. Det ikke er muligt på én gang at være i overfladisk kontakt med hele verden, samtidig med at man er i fokuseret kontakt med et særligt læringsområde.

Ørestad Gymnasium er en digital skole og har truffet det valg at vi vil lære med teknologien og ikke bekæmpe den. Også selv om vi er bevidst om de faldgruber der følger med. Vi må erkende, at omfanget af elevernes "væren på" undertiden har et niveau, der er stærkt forstyrrende for læringen. Og problemet er, at de lærende ikke bare selv kan styre, hvornår de er "på" og hvornår de er fokuseret. Dette "at være på" er en social tvangsmekanisme, som tager magten.

Alligevel mener vi ikke at forbud og udgrænsing af de digitale gadets fra skolen er vejen frem.

Eleverne skal lære at fungere i en verden, hvor det hele tiden er muligt at være et andet sted på samme tid. I læringsmæssig sammenhæng skal de både lære at anvende alle disse muligheder for at søge viden, dele viden og samarbejde om at løse problemer og kunne lukke verden ude, være fuldt ttil stede, fokusere for at kumme overkomme læringsmæssige udfordringer. Skolen skal være en ramme om læringsaktiviteter der både åbner sig ud mod internettets videns- og videndelingsressourcer og læringsaktiviteter der kræver ro, indadvendthed og koncentration. Skolen skal kunne begge dele, skifte fra den ene modus til den anden, og den skal den træne denne kompetence med eleverne. I den verden hvor eleverne skal ud og fungere i efter skolen, skal de både kunne finde viden, sætte sig overfladisk ind i en stor videnmængde, løse problemer i samarbejde med andre og kunne tilegne sig vanskeligt tilgængelig koncentreret viden med dybdeforståelse i enrum.

Forbud duer ikke, for eleverne skal lære begge dele. Digital dannelse er overskriften på skolens arbejde med at give eleverne gode it-vaner. Gode it-vaner handler både om at kunne koble sig på og at koble fra og at vide hvornår man gør hvad.

Det arbejder vi med som en del af undervisningen på Ørestad Gymnasium, mens smartphonen vibrerer.