Kære studenter,
i dag har jeg taget solbrillerne af, for translokationen er en festlig og lidt højtidelig begivenhed som kræver en rigtig rektor og en lang og kedelig rektortale. Så det vil jeg prøve at leve op til i dag.
I gjorde det, I er studenter. Tillykke med det. I er blevet testet og godkendt. Nogle af jer har valgt at tage den store pakke med eksamen i alle fag, fordi der ikke var udfordringer nok i den normale pakke. Andre har haft en eksamensperiode med lange dage hvor I har kunnet tage hul på den længe ventede ferie. Men I har alle været sat under pres, I har alle ydet jeres bedste (selv om I måske ikke er tilfredse med resultaterne i alle fag), og nu er I i mål. Ingen har fået huen, alle har selv taget den.
Og nu skal der festes. I har gjort det i nogle dage og bliver givetvis ved i nogle dage endnu. Det at blive student er en vigtig milepæl, hvor en beskyttet fase i jeres liv med lærere tæt på og nogen der har organiseret livet for jer, bliver afløst af en fase, hvor I selv skal træffe en række beslutninger om hvad der skal ske. Men lige nu skal I ikke forholde jer til hvad der kommer efter milepælen. Lige nu skal I holde jer svævende, blive i festboblen, den kan tidligt nok briste. Efter presset er det godt at blive vægtløs og svæve, og så skal I på et eller andet tidpunkt hinsides Roskilde Festivalen eller en velfortjent ferie tage stilling til hvad de så skal ske.
Selvovervindelse og drømme
I Danmark tror vi på, at uddannelse fungerer bedst hvis den enkelte også trives og kan udfolde sig og vokser som menneske. I Danmark skal uddannelse være motiverende. For nogle år siden blev der lavet en film om vores skole til ZDF (det tyske TV2), som var bygget op om en modsætning mellem den danske skole, med lyse indbydende rammer og aktiviteter der var “Spass” og så den mere sorte tyske skole. Hans Scherfigs bog Det forsømte forår er blvet den nationale uddannelses-dystopi om hvordan uddannelse ikke må være: undertrykkende fordi den skal uddanne til at acceptere klassesamfund og undertrykkelse. Og siden har vi med inspiration fra kulturradikal reformpædagogikk indrettet skolen efter at den ikke må være som Scherfigs skole.
Men modsætningen til den sorte skole behøver jo ikke at være hygge, slaphed og små ambitioner. Fokus på trivsel og motivation skaber i sig selv ikke maksimal læring. Det er godt at danske skoleelever scorer højt på, at de kan lide at gå i skole, men der er meget der tyder på, at den antiautoritære trivselsorienterede pædagogik har problemer med at levere de resultater som vi forventer af vores uddannelsessystem.
Uddannelse skal naturligvis ikke være undertrykkende, men hvis det skal føre til noget, er det forbundet med kedelig gammeldags klingende dyder som hårdt arbejde, fokus, perioder med afsavn og kamp for overvindelse af forhindringer. For at lære skal man overvinde de forhindringer i én selv, der gør modstand mod læring. Studenterhuen er udtryk for, at det har I gjort, hver på jeres måde. Nogle med store handicaps, andre er kommet lidt nemmere til det. Noge har arbejdet hårdt og andre har prioriteret andre ting. Hver af jer ved selv, i hvilken grad I har udfordret jer selv og overvundet jer selv. Men jeg håber, at I kan tage det med jer fra jeres tid her på Ørestad Gymnasium, at det er vigtigt at arbejde hårdt og at man kan overvinde sig selv hvis man kæmper for det og med det. Og at det samtidig kan været sjovt, motiverende, kreativt og fyldt med glæde, når man overvinder sig selv og præsterer noget man ikke havde turdet regne med.
Vi kæmper alle med vore egne grænser, men uddannelse handler om at overskride dem. Gymnasiet er en træningsbane. I skal presses til det yderste, men det er netop træning så I skal ikke knække. Men kravet om a overvinde sig selv bliver ikke mindre, når I er færdig med gymnasiet. “It’s a jungle out there”, som de siger derovre.
På Ørestad tror vi ikke på, at der behøver være en modsætning mellem hårdt arbejde og personlig trivsel og vækst. Vi tror på at vi kan begge dele: skabe gode trygge rammer, overlade meget initiativ til eleven, og samtidig forvente vi hårdt arbejde, at enhver gør sit bedste. Det håber jeg at I har oplevet.
Ved at overvinde sig selv, overskrider man den man er og bliver den man kan blive. Ved at overvinde sig selv, vinder man sig selv. Brændstoffet i selvovervindelse er drømme, håb. Om hvad der er vigtigt for én i livet, hvem man gerne vil være betydningsfuld for, hvad man gerne vil opnå, hvilke spor man gerne vil sætte. Drømme er luftige og foranderlige i deres konkrete substans, men vigtige som motivation. De er vigtige at lytte til, for de gemmer på fremtidens muligheder i nuet. Det kan man i flg. organisationsteoretikeren Scharmer træne sig i at fremkalde gennem fordybelse og fokusering (han kalder det presensing). Man bevæger sig i et ”U”, først nd i sig selv for at finde frem til drømmene der peger fremad, og så endelig udad igen for at realisere dem.
Chris McDonald giver i sin udsendelse Uturn et eksempel på selvovervindelse. Han får en gruppe sygemennesker til at overvinde sig selv i Pyrenæerne gennem præcis målsætning, motivation og opfølgning. Og de klarer det og bliver helbredt for deres type 2 diabetes.
Sherryl Sandberg, direktør i Facebook, har i sin bog Lean In, hvor hun opfordrer kvinder til at føre sig frem og byde sig til for at fremtvinge ligestilling, skrevet om vigtigheden af både at have drømme og lægge konkrete forpligtende planer, så det bliver til noget. Hun lægger konkrete planer for 18 måneder ad gangen. Jeg ved, at mange af jer har været rigtig gode til det i gymnasiet. Det kan I få rigtig meget glæde af fremover.
Kompetencer for konkurrencestaten
I Danmark er uddannelse gratis, og de studerende får ovenikøbet penge af staten for at studere. Men mon ikke jeg har ret når jeg antager, at I ikke sådan i det daglige går og opfatter jer som kommende aktører i et projekt for forbedring af det danske BNP. Men udvikling af den danske arbejdsstyrkes kompetencer er en væsentlig nøgle til at vi kan fastholde og videreudvikle Danmark som et velstående og velfungerende samfund, der kan klare sig i den globale konkurrence.
Det er måske stadig kontroversielt at sige, men det er vel en rimelig forventning til et lands indbyggere, at de hver især bidrager så godt de kan til samfundets fortsatte udvikling. Og I Danmark betaler samfundet oven i købet for det. Med uddannelse overskrider den enkelte sine egne behov og får mulighed for at gøre gavn med sine kompetencer. Men samfundets behov og krav skal afbalanceres med den enkeltes drømme og forestillinger om sin bestemmelse og karriere.
Både for at I selv kan klare jer i fremtidens konkurrencebetonede arbejdsmarked og for at konkurrencestaten kan klare sig i konkurrencen med andre stater, bliver det nødvendigt, at I videreuddanner jer (og gør det så hurtigt som muligt efter studentereksamen og gennemfører på kortest mulig tid), og I skal fortsætte med at uddanne jer, også når I taget jeres afsluttende kompetencegivende eksamen. I skal være dygtige og fortsætte med at dygtiggøre jer.
“I Danmark er vi opfindsomme og kreative og gode til at samarbejde og få ting til at ske uden at vente på hvad bossen fortæller én. Vi skal overleve på vor personlige, sociale og kreative kompetencer. Og så kan vi flytte det triste og monotone og forurenende produktion til udlandet, hvor de åbenbart har en særlig sans for den slags arbejde.” Den forestilling tror jeg ikke holder.
Jeg tror heller ikke det holder at vi ikke behøver at vide så meget, bare vi kan finde ud af hvordan vi kan finde den nødvendige viden. Desværre er det ikke så enkelt, at gammeldags faglig dygtighed er udenadslære og hører til Scherfigs sorte metropolitanskole.
Den globale konkurrence er benhård på alle fronter, og I er nødt til at være dygtige både i den hårde og bløde forstand. I skal vide meget om meget, I skal kunne anvende denne viden i praksis sammen med andre, I skal finde på nyt og kunne omsætter den ny viden i praksis i en kontekst sammen med andre, og I skal vide hvorfor I gør det, og forholde jer til at man også kan anskue ting fra andre kulturbetingede vinkler. Der er ikke tale om at man kan vælge mellem faglig dygtighed overfor personlige kompetencer og innovationskraft. I skal kunne det hele.
Det har vi gerne villet give jer med fra Ørestad. Og jeg tror, at hvis I forfølger denne ambition, så vil I både være godt klædt på til det samfund og arbejdsmarked I skal fungere i, og etablere et godt fundament for en god tilværelse for jer selv.
Uddannelse som dannelse
Men I er jo ikke bare soldater i Bjarne Corydons konkurrencestatsarmé. Gymnasiet uddanner ikke bare til videregående uddannelse og derefter til arbejdsmarkedet. Gymnasiet skal give almendannelse. Jeg har altid haft det lidt svært med begrebet almen dannelse, fordi det har været anvendt til at definere en ganske bestemt “kanon” af tekster som enhver skulle kende for at tilhøre det gode selskab, og dermed til at lukke andre ude af den gode smags fine selskab.
Men man kunne forstå almen dannelse med udgangspunkt i dette:
- du skal vide, at der har været nogen før dig
- du skal vide, at der findes andre end dig
- du skal vide, at der kommer nogen efter dig
Med disse erkendelser handler almen dannelse om kunne forestille sig det gode liv, det gode samfund og den levende natur og at kunne tage ansvar ved at handle i forhold til det. handle i forhold til noget der er større end én selv. Man kunne kalde det: dealet om verdensborgeren.
I har i de tre år på gymnasiet haft en lang række af fag, som i måske ikke altid har kunnet se nytten af, og som I ikke har interesseret jer for. Ideen har været at give jer et fundament af viden om historien, naturen, samfundet og kulturen som kan være et fundament for at danne jeres egen opfattelse af jeres opgaver i livet, hvilke fællesskaber I vil indgå i, hvilke opgaver I kan påtage jer for det store globale fællesskab.
I sig selv fører fag og viden ikke til almen dannelse. Først når det bliver gjort til et personligt forhold, der udgør et grundlag for de valg man træffer i livet, for sig selv og for fællesskaberne, og fører til handlinger, bliver viden transformeret til dannelse. Først når viden anvendes til at overskride personen er man alment dannet. Det er vi optaget af at give vore elever med her på Ørestad. Og I har været en årgang hvor rigtig mange af jer har gjort noget for vores skolefællesskab.
I den politiske debat om uddannelse bliver der ofte formuleret en modsætning mellem uddannelsernes kompetencemål og deres dannelsesmål. Den modsætning vil jeg ikke acceptere. Kompetente medarbejdere og ansvarlige og myndige verdensborgere er den bedste garanti for at vi både kan udvikle et konkurrencedygtigt samfund og det gode samfund.
Jeg har en god fornemmelse af at jeres tid her på Ørestad har givet jer et godt fundament for de valg I nu skal træffe. Jeg tror I er i stand til at overskride jer selv. Med selvovervindelse, drømme, kompetencer og dannelse. Og I skal være ambitiøse, for det gælder både jeres egen, vort samfunds og klodens fremtid, så I skal være dygtige i alle dimensioner, og I har så mange talenter.
Og som jeg sagde i den tale I havde lavet til mig til Galla-festen: der er kun én vej: DER UD AF!
Med disse ord dimitterer jeg jer hermed fra Ørestad Gymnasium.
