Om klassedannelse efter etnicitet

Langkær Gymnasium uden for Århus har besluttet at danne klasser efter etnicitet. Skolen har en meget stor majoritet af elever af anden etnisk herkomst end dansk, og den har besluttet at danne 4 klasser udelukkende med ikke-etnisk danske elever og 3 klasser med en 50:50 sammensætning.

Nogle kritiserer dette for at være racistisk. Det er en helt forfejlet kritik. Der er tale om ren nødværge fra en skole med store integrationsudfordringer, og som er førende i Danmark i deres bestræbelse på at integrere indvandrerelever. Klassedannelsen efter etnicitet er et forståeligt forsøg på at fastholde de etnisk danske elever.

I stedet for at kritisere Langkær Gymnasium burde man kritisere det optagelsessystem for gymnasierne, som betyder, at der foregår en stadig større opdeling mellem "brune" og "hvide gymnasier". Optagelsesbekendtgørelsens afstandskriterium - at gymnasier skal optage de ansøgere, der bor tættest på - betyder, at skolerne mere og mere bliver lokale ghettoer, der afspejler deres opland.

Også i København ser vi, at nogle skoler - også Ørestad Gymnasium - får flere og flere elever med anden etnisk herkomst end dansk, mens andre skoler stort set kun har etnisk danske elever. Vi har ingen aktuelle planer om at danne klasser efter etnicitet, men har fuld forståelse for, at Langkær vælger at gøre det.

Det er optagelsessystemet, som kritikerne af Langkær Gymnasium burde været optaget af. Ikke den skole som i nødværge forsøger at løse helt konkrete integrationsudfordringer.

Skolestart i et afseksualiseret rum

Et trygt inkluderende læringsmiljø er en grundbetingelse for læring og for at gennemføre en uddannelse. Derfor er det vigtigt, at gymnasier organiserer intro-aktiviteter for nye gymnasieelever, der hjælper eleverne med at opbygge klassefællesskaber og fællesskaber på tværs af klasserne for alle.

Det er hensigten med vore intro-aktiviteter på Ørestad Gymnasium. Det er derfor, vi har vore introture og vores festlige idrætsdage. Disse aktiviteter er alkoholfri, fordi alkohol ikke inkluderer, men tager fokus væk fra dét, vi er fælles om, læring. De er "afseksualiserede", fordi aktiviteter med seksuelle konfrontationer overskrider mange elevers integritet og normer og dermed skaber usikkerhed og eksklusion. Og oveni fordi billeder af disse aktiviteter deles på sociale medier med konsekvenser, som de unge ikke kan overskue.

En undersøgelse som DR P4 København har gennemført på 5 gymnasier viste, at 20% af de nye gymnasieelever følte, at de havde været udsat for et pres fra ældre elever i forhold til aktiviteter med et seksuelt indhold og indtagelse af alkohol. Interviews med elever fra Ørestad Gymnasium i P4 København og TV2 Lorry viste, at nogle elever fra Ørestad Gymnasium også havde oplevet et sådant pres.

Det er vi kede af. Også fordi vi har været meget opmærksomme på denne problemstilling. Vi har nøje udvalgt tutorer, som vi vurderede til at være gode rollemodeller. Vi har præcist instrueret dem om, at der ikke måtte forekomme lege med noget, der kunne minde om seksuelt indhold. Alligevel er det sket i et par tilfælde i forbindelse med natløb, som tutorerne har organiseret for de nye elever, hvor de f.eks opfordrede til nøgenbadning. 

Det vil vi sørge for ikke sker igen.

Vi ærgrer os over, at dette enkeltstående indslag i vore introture tager opmærksomheden væk fra, at vore introture og introaktiviteter ellers er gode eksempler på inkluderende aktiviteter i et alkoholfrit og afseksualiseret rum.

Fællesskab uden alkohol

På Ørestad Gymnasium har vi et gennemprøvet og flot introforløb for vores nye elever. Klasserne er på friluftstur eller lignende, hvor de overnatter i telte, laver mad sammen og gennemfører en række udendørs aktiviteter, der skaber klassefællesskab og sociale relationer.

Vore introaktiviteter er obligatoriske. For det at blive medlem af et fællesskab, som omfatter alle i klassen, er en væsentlig forudsætning for at føle den tryghed og følelse af at høre hjemme, som er en vigtig betingelse for at lære noget og gennemføre sin studentereksamen med et godt resultat.

Vi har i grundforløbet en række andre sociale aktiviteter, blandt andet en festlig idrætsdag og “bogstavmiddag”, hvor de lærer studieretningens klasser i 2g og 3g at kende. Aktiviteterne har til formål at lære eleverne at tage ansvar for få fællesskabet til at fungere for alle. Derfor har hver klasse også en repræsentant med fokus på trivsel.

Alle de sociale aktiviteter er naturligvis uden alkohol. Læring og alkohol modarbejder hinanden. Men fællesskab og alkohol gør det faktisk også. Mange unge tror (ligesom mange voksne), at alkohol er en fødselshjælper for fællesskab. Jo mere alkohol, jo mere fællesskab. Men det forholder sig omvendt, når det gælder skolens fællesskab. Dels er der faktisk mange, der ikke drikker, som dermed ekskluderes. Dels betyder den nuværende alkoholkultur, hvor de unge drikker sig fra sans og samling, at de kommer til at gøre ting, som de fortryder og skammer sig over. Og dels betyder et vedvarende alkoholforbrug, at det svækker det, man på skolen er fælles om, nemlig læring.

Skoler skal gå i spidsen og vise de unge, at virkelige fællesskaber er at være fælles om noget, og at de vokser bedst uden stimulanser.

I Dyrehaven sidste fredag gik det grueligt galt, da knap 8000 gymnasieelever, efter en veloverstået første skoledag, samledes for at fejre de nye 1.g’ere. Ni unge (dog ikke fra Ørestad Gymnasium) blev indlagt på Herlev Hospital på grund af alt for meget alkohol, og Dyrehaven blev efterladt i et stort svineri.

Begivenhederne tager hverken vi eller andre gymnasier noget ansvar for, men vi tager naturligvis afstand fra dem. Men de viser, hvor vigtigt det er, at skolerne er klare signalgivere om alkoholkultur. For den drukkultur, der har udviklet sig hos for mange unge, hvor det gælder om at drikke sig i hegnet og helst komme til udpumpning, er dødsensfarlig og sætter alle gymnasieelever i et dårligt lys, som de ikke fortjener.

Vi kan ikke løbe fra, at de unge samles, fordi de har det til fælles, at de går i gymnasiet. Derfor må vi - endnu mere end vi gør i forvejen - tale mere med dem om alkoholkultur og god opførsel i naturen.

Og det må forældrene også.

Lægerne på Herlev Hospital, der tog imod en række af de (helt bogstaveligt) døddrukne gymnasieelever, har tilbudt at komme rundt på skoler for at skabe en større viden om hvor farlig alkohol er i de mængder, som mange unge indtager det. Det er et flot og vigtigt initiativ.

Velkommen i gymnasiet

I dag siger vi velkommen til 425 nye 1.g elever, 15 klasser.

Første skoledag er en stor begivenhed. Det kan vi se på alle de forventningsfulde børn med forældre, der i disse dage starter i folkeskolen hos vores nabo. Men det er også en vigtig begivenhed for de unge, der starter på gymnasiet. Det er starten på en ny og vigtig fase i de unges liv. Gymnasiet sætter et skel i tilværelsen. Før gymnasiet. Efter gymnasiet. Og herimellem er de tre vigtige år, hvor der sker en kolossal udvikling med de unge, hvor de etablerer nye og vigtige sociale relationer, og hvor de lærer en masse, som de får brug for på næste trin i de videregående uddannelser.

De nye elever kommer med store forventninger til alt det, der skal ske i de næste tre år, og de er spændte på, om de kan klare de nye og større faglige krav, om de får venner, om de kan med lærerne.

Og det er godt. For uddannelse er vigtig. Både for hver enkelt som basis for et rigt liv, for samfundet, så det fortsat kan udvikle sig med demokratisk deltagelse af dannede borgere, og for økonomien, så vi også i fremtiden kan have et økonomisk grundlag for velfærd.

I videns- og velfærdssamfundet er uddannelse en basal byggesten, og det ved de unge godt.

Derfor tager vi imod de nye elever med ydmyghed overfor opgaven: at skabe de bedste rammer for de unges personlige og sociale vækst, og for at de kan blive så dygtige, som de har mulighed for. Vi skal hjælpe eleverne med at udvikle et trygt læringsmiljø, så eleverne gennemfører gymnasiet med et resultat, der er så godt som overhovedet muligt.

Elevernes trivsel og engagement er afgørende for, om de gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi ved, at vi har haft for mange elever, der af den ene eller anden grund falder fra. Derfor sætter vi i dette skoleår et nyt initiativ på skinner. Vi kalder det OEG Changemakers, inspireret af det internationale netværk Ashoka Changemaker Schools, som vi er blevet medlem af. Kernen i initiativet er at give elevernes stemme, indflydelse og ansvar. For at gøre det vil vi "uddanne" en stor gruppe af engagerede elever til at blive "changemakers" og påtage sig særlige roller på skolen.

Vi vil styrke elevrådet og give det en afgørende placering i skolens beslutningsprocesser. Vi vil uddanne en stor gruppe af klasserepræsentanter, som bliver klædt på til at løse deres opgave. I hver klasse bliver en elev ansvarlig for at sikre, at trivsel og læringsmiljø er tiptop; en anden elev bliver ansvarlig for, at klassens læring og læringskultur fungerer for eleverne.

Vi uddanner et lag af OEG ambassadører, som bliver ansvarlige for at tage imod skolens mange gæster, udvekslingsstudenter og pressen.

På baggrund af inputs fra elevrådets hyttetur vil vi danne interessegrupper om sociale, kulturelle og politiske temaer, som kan arrangere initiativer på skolen.

Og vi indretter et særligt område på skolen - socialzonen - som er elevernes, og som de har ansvar for at passe på og give liv.

Vi vil indrette skolen, så eleverne lærer og trives. For at gøre det vil vi give eleverne ansvar og indflydelse. Eleverne skal fylde mere. Ikke bare fordi der er flere af dem, men fordi de får en stemme.

De kommer nok også til at fylde noget i Ørestad. De plejer at fejre skolestart i Byparken, hvis vejret er godt, og om ikke så længe (fredag d. 26. august) har vi som led i introduktionen en idrætsdag - et stort og larmende socialt arrangement på skolen og i nærområdet. Jeg håber, at lokalsamfundet vil glæde sig over de mange unge, der nu er i gang med gymnasiet, også når de larmer, er frække og ikke rydder op. De er unge, og de gør, som unge altid har gjort, og som de også gør i parker i resten af byen. Men det er dejligt, at de er her.

Ørestad har godt af ungdommelig ukorrekthed for at blive en rigtig levende bydel. Og fest og farver er en vigtig del af et skolemiljø med elever, der trives.

Tale til dimittenderne 2016

Kære studenter 

Når man hører debatten om ungdomsuddannelser i medierne, kan man komme i tvivl, om der egentlig er så meget at fejre for studenterne. Der er for mange i gymnasiet. Og dem går der laver i øvrigt for lidt og fester for meget. Men de mange studenter der i disse dage præger gadebilledet, gør ikke begivenheden mindre for hver eneste af jer. I har sat jer et mål og nået det. I har arbejdet jer till en adgangsbillet til videregående uddannelse, og det får I snart et bevis på. Og det kan I bruge til noget. I har udviklet jer som mennesker og været en del af et fællesskab. Der er grund til at feste.

I disse dage tror jeg at I har oplevelse af at være vægtløse, ansvarsfri og ja - nærmest lykkelige. Et svævende ikke-sted mellem den store anstrengelse og det afklarede projekt om fremtiden. Dér skal I blive lidt. Sådanne øjeblikke rummer livet ikke så mange af. I kan hurtigt nok blive afkrævet svar på en masse spørgsmål, som stilles i bedste mening, men som I bare ikke har lyst til at svare på.

Nu er I ikke bare færdige med en uddannelse. Studentereksamen  sætter et større skel i jeres liv. I har ikke alle nydt hvert et øjeblik af jeres tid på gymnasiet, men hvor irriterede og skoletrætte I end indimellem har været, så har skolen med lærerne, lektierne og kammeraterne udgjort en tryg, genkendelig - nærmest hjemlig - ramme. Fra i dag er den der ikke mere. I morgen lukkes Google for jer. Engang vil I tænke tilbage på jeres liv i et før og efter studentereksamen. Det ved jeres forældre - det er derfor de er så følelsesmæssigt berørte i disse dage.

Ikke kun jeres eget projekt

Medierne interesser sig for uddannelse og ikke mindst for gymnasiet. Vi har jævnligt besøg af dem på vores skole, når de er interesseret i at få belyst et emne inden for uddannelse.

Det er ikke så sært, for uddannelsesdebatten handler i virkeligheden om, hvad det er for et samfund vi gerne vil være, og hvad det er for mennesker der kan bygge dette samfund op. Jeres uddannelse er ikke bare jeres projekt. Samfundet har et projekt med jer. I skal uddannes til at være dygtigere medarbejder og I skal dannes til at være aktive medborgere.

Empati og karakter

Når man går op ad trappen her på OEG, når man bare står og glor tomt ud i luften ved gelænderet, eller når man bliver forstyrret af nogle idioter der larmer ved siden af mens man prøver at arbejde i et gruppemiljø, oplever man på en helt fysisk måde, at man er en del af et fællesskab. At verden er større end en selv, at der er en guldgrube af talent og overraskende anderledeshed i forhold til hvad man selv repræsenterer. Et hus med mange centre, men med en fællesskabs-skabende kraft repræsenteret ved trappen, som bare venter på, at man skal spille sammen med den, komme i dialog med den, trække på den, lade sig forstyrre og irritere af den. Fascinerende og skræmmende på samme tid.

Vi havde et fællesarrangement med forfatteren Morten Pape, som er vokset op i Urbanplanen. Han sluttede sit oplæg med at sige, at de skulle være dybt taknemmelige for at de gik på en skole med Ørestads kulturelle og sociale diversitet. Eleverne på Ørestad får på en direkte måde lært at forholde sig til og respektere, at den måde jeg selv ser på verden på er en af mange, at man kan se på verden med et helt andet blik end ens eget, og at det er interessant at gå på opdagelse i de andres blik.

I den globaliserede verden er det vigtigt at kunne møde og at kende andre blik end ens eget, så man kan finde løsninger trods forskellene. Empati, dette at kunne foretage et perspektivskifte til den andens perspektiv uden at overtage de, er en afde helt væsentlige moderne kompetencer. Og det har I lært på Ørestad Gymnasium. Nogle af jer fortalte om det i en stor artikel i Politiken sidste år underskriften “her tager de hensyn til hinanden”.

På den moderne arbejdsplads skal man kunne arbejde i teams og finde løsninger sammen med andre. Man skal kunne netværke. Jeg er sikker på, at I ofte har været trætte af gruppearbejde, og nogle af jer har tænkt, at det ville gå meget hurtigere hvis I oftere fik lov at arbejde alene. Men vi insisterer på at gøre det, fordi det er den måde man arbejder på i den moderne verden. Fordi de opgaver der skal løses er større, end at de klares af den enkelte. Det er en meget væsentlig kompetence I har fået med jer, som jeg håber i værdsætter, og som jeg ved at de fleste af jer får brug for.

Den verden der er jeres, forandrer sig i hastigt tempo. I hverken kan eller skal være passive tilskuere til en verden der bare bevæger sig. I skal have en følsom radar ud mod alt det der bevæger sig og mod de mennesker i skal spille sammen med når verden skal forandres. Men I skal ikke bare kamæleon-agtigt bevæge jer med strømmen og bare lade jer fylde af alt det som andre ville hælde i jer. I skal også have et indre kompas: en kerne af karakter og dyder, for at bruge nogle gammeldags killingende ord.

Lige meget hvor meget man kigger indad vil man aldrig finde en indre kerne, en personlighed. Derfor er det alligevel vigtigt at vi alle udvikler en karakter, som giver os styrke til at modstå de pres  vi bliver udsat for, et balancepunkt vi kan kalibrere de mange indtryk i forhold til, et genkendeligt mønster af forholdsmåder og rutiner. Og et arsenal af dyder som man orienterer sig efter. 

Hvis man ikke ved hvem man selv er, er der jo heller ikke andre der kan få øje på én.

Karakteren er empatiens nødvendige følgesvend. Jeg håber I har udviklet begge dele i jeres år her på OEG - både og uden for undervisningen - , og at I vil tage det med jer på jeres fortsatte rejse.

Medborgerskab

Vi kan forandre verden sammen med andre. Men vi bygger den ikke forfra. Vi står på skuldrene af dem der kom før os. Gymnasiets fagrække er vinduer til den indsigt som menneskeheden har opnået inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora og kunsten. Fagene er vigtige både for de kompetencer de giver som kan anvendes på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, men også som byggestene i den dannelsesproces, der foregår når vi udvikler vores karakter og former vore dyder. Fagrækken i sig selv giver ikke dannelse.

Dannelse handler om at blive sig selv ved at overskride sig selv og sin egen horisont. Det kan man gøre ved at konfronteres med indsigter fra fagene, gennem mødet med andre mennesker og ved at indgå i fællesskaber, og gennem kunsten. 

Som medborger overskrider vi vor egen selvcentrerede verden og indgår i et i et samspil med andre på grundlag af rettigheder og pligter. Vi tager del, vi tager ansvar, vi viser respekt og rækker ud. Medborgerskab kommer til udtryk i vores bestræbelse på at medskabe et samfund, der giver rum og udfoldelsesmuligheder for alle og hvor alle kan medvirke til at løse de udfordringer vi står overfor.

Gymnasiets fag hjælper os med at udvikle medborgerskab. At kunne afbalancere fællesskabets behov i forhold til den enkelte kræver indsigt i historie og samfundsforhold, kendskab forestilinger om det gode liv og de gode samfund og kendskab til hvordan man mennesker har fortolket og forholdt sig til livet.

Der er mere end nogensinde brug for medborgerskab, og det er gymnasiets allervæsentligste opgave at danne til det. De mange trusler mod vores samfund og det internationale samfund - klimakrise, krise, krig, flygtningstrømme - kan kun løses med medborgerskab, forpligtetheden over for det fælles på grundlag af respekten for forskelligheden og oplevelsen af at resten af samfundet kerer sig om én. 

Vi har mange eksempler på at I har vist medborgerskab i skolens mikrokosmos, I tager ansvar og medvirker, når der er problemer der skal løses i klassen, når en af jeres kammerater trænger til en hjælpende hånd eller den åndssvage rektor spænder ben de ting I vil have gang i. Så er I der og finder løsninger og deltager.

Når I kommer til at opleve trusler og udfodringer - hvad enten det er lokal, i Danmark eller globalt - håber jeg I vil tage med jer, hvordan vi i fællesskab kan håndtere forskellighed og fælles udfordringer med ansvar, deltagelse og gensidig respekt her på OEG.

Innovation til gavn for alle

I kommer til at leve i en tid med massive udfordringer: klima-problemerne, krig, krise og flygtningestrømme, krise i den vestlige økonomiske model. global ulighed. For nu bare at nævne nogle af de store, og slet ikke Trump og Brexit. I kommer ud på et arbejdsmarked der bliver præget af den 4. industrielle revolution, hvor robotteknologi og bioteknologi kommer til fuldstændig at ændre produktion og livsformer.

På OEG mener vi ikke at studenter er godt nok forberedt på fremtiden, hvis de bare lærer de mål, der er defineret i fagene og som testes ved eksamen (selv om det selvfølgelig er en væsentlig forudsætning): Vi ønsker at lytte til ekkoet fra fremtiden og forsøger at tage bestik af, hvad der bliver vigtigt at kunne.

Vi tror på, at fremtidens problemer, globalt og lokalt, kun kan løses af innovative mennesker, der arbejder sammen. I det store og i det små. Vi har sat os som mål at uddanne studenter der er innovative, stærke og initiativrige og som kan samarbejde. Men vi tror også på, at de innovative, personlige og sociale kompetencer skal udvikles inden for en horisont af medborgerskab.

Organisationen Index der uddeler design-priser, taler om “design to improve life”. Vi har en vision om, at de medborgere som vi uddanner stiller deres viden og kompetencer til rådighed for fællesskabet, og på hver deres plads arbejder på at skabe et bedre liv, ikke bare for sig selv, men for det lille og det store fællesskab. Jeg håber, at Her på OEG er blevet motiveret til at gøre det, for der er for mig kernen i studentereksamen.

I kan og vil

Når man kigger på jer, kan man ikke andet end at blive optimistisk på fællesskabets vegne. Jeg deler ikke mediernes klagesange om ungdommen og dens manglende kundskaber og dannelse. I kan kan så meget - alene og sammen. Vi har hjulpet jer på vej. Nu tager I selv over. Det kan være skræmmende, men I er ikke alene, for hvor I end er, skal I bruge jeres erfaring med at etablere relationer og løse problemer sammen med andre. 

Indimellem kommer I til at savne OEG. Det tror jeg. Med 4. sal, trappe, brandalarmer, kyllingeretter og det hele. Men det går over, og I er ikke færdige med at uddanne jer. Først skal I med hjertet hjulpet af hjernen vælge en videregående uddannelse. Og når I får job, må I være forberedt på, at I skal videreuddanne jer og måske helt omskoles mange gange. Livslang læring er et vilkår. Jeg håber vi på OEG har stimuleret jeres sult efter fortstat at udvikle jer og dygtiggøre jer,

Tænk på OEG en gang imellem og vid, at I skal nok klare det. I er ikke alene, I står på et godt fundament af viden og værdier, I kan finde løsninger sammen med andre. 

Hele Danmark glæder sig med jer i disse dage. De hvide huer er det sikre tegn på sommer og håb. Fyld gaderne med liv, lad alle mærke, at nu er et nyt hold studenter klar til at fest. Og klar til at tage fat og tage over.

Med disse ord dimitterer jeg jer fra Ørestad Gymnasium. 

Efter reformen - stadig OEG

På Ørestad Gymnasium er vi glade for, at politikerne fik forhandlet gymnasiereformen på plads. Det har været et langt forhandlingsforløb under to regeringer, og den manglende afklaring har skabt usikkerhed og frustration. Nu glæder vi os til at komme i arbejdstøjet. De elever, der starter i august 2017, skal gerne opleve et gymnasieforløb, hvor de gennem styrket faglighed bliver godt forberedte til de videregående uddannelser, og hvor de samtidig får de særlige OEG-kompetencer, som vi har formuleret i vores skolevision “I morgen - i dag”.

De fire kompetencer

Reformen flugter med meget af det, vi allerede har prioriteret som skole. Reformen indskriver i de overordnede mål for gymnasiet lige præcis en række af de kompetencer, som vi målrettet har arbejdet med fra starten.  Innovative, digitale og globale kompetencer samt karrierekompetencer.

Elevernes innovative kompetencer skal styrkes. Vi har allerede indarbejdet de innovative kompetencer i flere studieretninger og i AT, og vi strukturerer arbejdet med de innovative kompetencer gennem anvendelse af en metode udarbejdet af Index Design to Improve life: Kompasset.

De digitale kompetencer skal styrkes. Vi har fra starten haft en stærk digital profil, og siden 2012 har vi været 100% digitale. Vi arbejder meget bevidst med at styrke elevernes digitale dannelse.

De globale kompetencer skal ligeledes styrkes. Vi arbejder målrettet på at få en stærk global dimension i vores profil. Gennem deltagelse i stærke, globale netværk - Ashoka Changemaker Schools, Global Schools Alliance, Globale Gymnasier - plus en række andre internationale projekter samt den multikulturelle hverdag på skolen gør, har vi et godt fundament for at gøre det globale udsyn til en central del af elevernes dannelse.

Sammen med Region Hovedstaden har vi taget initiativ til projektet “Karrierefokus i og efter gymnasiet”, som omfatter 18 gymnasier, 4 videregående uddannelsesinstitutioner og Studievalg København. Vi er derfor langt fremme med at udvikle forståelsen af, hvad karrierekompetencer er, hvordan man kan arbejde med dem, og hvordan de styrker studenterne i deres uddannelsess- og karrierevalg.

Hidtil har AT været en god ramme i arbejdet med disse kompetencer. Med reformen forsvinder AT, men vi kan og skal stadig arbejde tværfagligt. Det er vi glade for.

Studieretninger

Reformen vil reducere antallet af studieretninger på gymnasiet og sikre, at de indeholder de fag, der er relevante til optagelse på de videregående uddannelser. Det er en god ambition, men det betyder også, at en del af det, der giver gymnasiet farve forsvinder, og at der bliver mindre plads til lokal profilering. Der er heldigvis indført en paragraf om, at der kan søges om dispensation til oprettelse af lokalt tilrettede studieretninger, hvor der på et gymnasium er opbygget et særligt studiemiljø. Vi håber, at vi kan fastholde varianter af de studieretninger, som i særlig grad tegner OEG’s profil.

Adgangskrav

Det er uenighed om adgangskrav til gymnasiet, der er årsagen til, at reformen har været så længe undervejs. Jeg opfatter resultatet som en tydeliggørelse af, at gymnasiet er en uddannelse, der forbereder til videregående uddannelse og derfor stiller krav til elevernes faglige niveau. Vi har som skole meldt ud, at vi anbefaler 7 i gennemsnit fra folkeskolen.

I sig selv fører de nye adgangskrav ikke til en styrkelse af det faglige niveau. Hvis reformen skal styrke det faglige niveau i gymnasiet, er det derfor vigtigt, at der i udskolingen er en tæt dialog mellem vejledere, lærere, elever og forældre om den enkelte elevs ønsker og uddannelsesvalg, og at skolerne er skarpe i deres uddannelsesparathedsvurdering.

Jeg ærgrer mig over

Jeg tror, at vi efter reformen kan fortsætte med at være det OEG, vi gerne vil være, og som vi mener, eleverne har brug for, hvis de skal være godt forberedt til deres fremtid. Men der er en række elementer i reformen, som peger i den forkerte retning.

Jeg ærgrer mig over, at de kreative fag ser ud til at blive svækket. Jeg tror, vores land har brug for flere mennesker med kreative kompetencer, ikke færre.

Jeg ærgrer mig over, at det bliver vanskeligere at oprette begyndersprog (f.eks spansk og kinesisk). Jeg mener, at vores lille land har brug for mennesker, der kan kommunikere med mennesker fra andre kulturer, ikke mindst de ikke-europæiske, og at sprog er en vigtig forudsætning.

Jeg forstår ikke visdommen i, at næsten alle de kommende gymnasieelever skal have matematik B. Jeg er helt enig i, at de naturvidenskabelige og matematiske kompetencer i vores land skal styrkes, men jeg ville foretrække, at man styrkede dem hos dem, der er motiverede for det, i stedet for at sprede det ud på alle elever, hvoraf mange slet ikke kan se relevansen og derfor bliver demotiverede.

Endeligt har reformen ikke løst et grundproblem i gymnasiet, nemlig fagtrængslen, der gør det vanskelig at træne faglig og tværfaglig fordybelse.

Sex-chikane på de sociale medier - vi vil ikke acceptere det

Det er afgørende for elevers trivsel og læring, at de kan være i trygt fællesskab, fri for alle former for mobning. I den verden, som er elevernes, antager mobning mange nye former. I den seneste tid har der i medierne været fokus på forskellige former for unges sexchikane på internettet.

På OEG betragter vi sex-shaming og sex-chikane på internettet på samme måde, som vi betragter andre former for mobning. Vi vil ikke acceptere det. Og opdager vi, at det finder sted, får det konsekvenser. Det kan både være sanktioner i henhold til skolens ordensregler og politianmeldelse, hvis vi skønner, at der er tale om ulovligheder.

Vi er helt på linie med den konsekvente reaktion, som Gefion Gymnasium har udvist i forbindelse med et tilfælde af en elevs formidling af nøgenbilleder af en anden elev på nettet: bortvisning og politianmeldelse.

Det giver sig selv, at en skole skal sørge for, at skolen ikke medvirker til at organisere aktiviteter, hvor eleverne udsættes for sex-chikane. Men det er også vigtigt, at eleverne forstår, at de også uden for skoletiden er forpligtet til at behandle hinanden med respekt, og at der kan komme sanktioner, hvis de ikke gør det. Elevernes adfærd i forhold til hinanden på internettet er også et skoleanliggende.

Ordensregler og sanktioner er vigtige for, at elever har klare rammer at orientere sig i forhold til. Men de kan ikke stå alene. Gymnasiet har til opgave at give eleverne almen dannelse, og det skal vi gøre i forhold til den virkelighed, som er deres, og som de skal fungere i. Hvis vi svigter denne opgave, overlader vi dannelsen til de unge selv og de medier, de omgiver sig med.

Det vigtigste, vi som skole kan gøre - og det arbejder vi målrettet med - er at etablere trygge fællesskaber i og udenfor undervisningen, så alle elever oplever at være værdifuld, uundværlig og værdsat. Der etableres trygge rammer, hvor man kan afprøve egne og andres værdier og grænser, og hvor man kan vise og modtage hensyn og respekt. Empati kommer ikke af sig selv, men skal hele tiden italesættes, afprøves og bekræftes. Det kan vi hjælpe med ved i undervisningen at have fokus på relationsopbygning og feedback. Vi gør det allerede meget, men jeg tror, vi kunne gøre endnu mere.

Empati udfordres ikke mindst på nettet, hvor man ikke er i tæt kontakt med det menneske, man kommunikerer med og om. Derfor bliver digital dannelse så vigtig en del af den moderne skoles opgave. Eleverne skal kende til internettet og de sociale mediers måder at fungere på, de skal lære, at kommunikation på nettet kan ramme hårdt (også selv om det måske ikke var hensigten), og at kommunikationen aldrig forsvinder.

Kort sagt. De unge skal lære god adfærd - også på nettet.