lørdag den 25. juni 2016

Tale til dimittenderne 2016

Kære studenter 
Når man hører debatten om ungdomsuddannelser i medierne, kan man komme i tvivl, om der egentlig er så meget at fejre for studenterne. Der er for mange i gymnasiet. Og dem går der laver i øvrigt for lidt og fester for meget. Men de mange studenter der i disse dage præger gadebilledet, gør ikke begivenheden mindre for hver eneste af jer. I har sat jer et mål og nået det. I har arbejdet jer till en adgangsbillet til videregående uddannelse, og det får I snart et bevis på. Og det kan I bruge til noget. I har udviklet jer som mennesker og været en del af et fællesskab. Der er grund til at feste.

I disse dage tror jeg at I har oplevelse af at være vægtløse, ansvarsfri og ja - nærmest lykkelige. Et svævende ikke-sted mellem den store anstrengelse og det afklarede projekt om fremtiden. Dér skal I blive lidt. Sådanne øjeblikke rummer livet ikke så mange af. I kan hurtigt nok blive afkrævet svar på en masse spørgsmål, som stilles i bedste mening, men som I bare ikke har lyst til at svare på.

Nu er I ikke bare færdige med en uddannelse. Studentereksamen  sætter et større skel i jeres liv. I har ikke alle nydt hvert et øjeblik af jeres tid på gymnasiet, men hvor irriterede og skoletrætte I end indimellem har været, så har skolen med lærerne, lektierne og kammeraterne udgjort en tryg, genkendelig - nærmest hjemlig - ramme. Fra i dag er den der ikke mere. I morgen lukkes Google for jer. Engang vil I tænke tilbage på jeres liv i et før og efter studentereksamen. Det ved jeres forældre - det er derfor de er så følelsesmæssigt berørte i disse dage.

Ikke kun jeres eget projekt

Medierne interesser sig for uddannelse og ikke mindst for gymnasiet. Vi har jævnligt besøg af dem på vores skole, når de er interesseret i at få belyst et emne inden for uddannelse.

Det er ikke så sært, for uddannelsesdebatten handler i virkeligheden om, hvad det er for et samfund vi gerne vil være, og hvad det er for mennesker der kan bygge dette samfund op. Jeres uddannelse er ikke bare jeres projekt. Samfundet har et projekt med jer. I skal uddannes til at være dygtigere medarbejder og I skal dannes til at være aktive medborgere.


Empati og karakter

Når man går op ad trappen her på OEG, når man bare står og glor tomt ud i luften ved gelænderet, eller når man bliver forstyrret af nogle idioter der larmer ved siden af mens man prøver at arbejde i et gruppemiljø, oplever man på en helt fysisk måde, at man er en del af et fællesskab. At verden er større end en selv, at der er en guldgrube af talent og overraskende anderledeshed i forhold til hvad man selv repræsenterer. Et hus med mange centre, men med en fællesskabs-skabende kraft repræsenteret ved trappen, som bare venter på, at man skal spille sammen med den, komme i dialog med den, trække på den, lade sig forstyrre og irritere af den. Fascinerende og skræmmende på samme tid.

Vi havde et fællesarrangement med forfatteren Morten Pape, som er vokset op i Urbanplanen. Han sluttede sit oplæg med at sige, at de skulle være dybt taknemmelige for at de gik på en skole med Ørestads kulturelle og sociale diversitet. Eleverne på Ørestad får på en direkte måde lært at forholde sig til og respektere, at den måde jeg selv ser på verden på er en af mange, at man kan se på verden med et helt andet blik end ens eget, og at det er interessant at gå på opdagelse i de andres blik.

I den globaliserede verden er det vigtigt at kunne møde og at kende andre blik end ens eget, så man kan finde løsninger trods forskellene. Empati, dette at kunne foretage et perspektivskifte til den andens perspektiv uden at overtage de, er en afde helt væsentlige moderne kompetencer. Og det har I lært på Ørestad Gymnasium. Nogle af jer fortalte om det i en stor artikel i Politiken sidste år underskriften “her tager de hensyn til hinanden”.

På den moderne arbejdsplads skal man kunne arbejde i teams og finde løsninger sammen med andre. Man skal kunne netværke. Jeg er sikker på, at I ofte har været trætte af gruppearbejde, og nogle af jer har tænkt, at det ville gå meget hurtigere hvis I oftere fik lov at arbejde alene. Men vi insisterer på at gøre det, fordi det er den måde man arbejder på i den moderne verden. Fordi de opgaver der skal løses er større, end at de klares af den enkelte. Det er en meget væsentlig kompetence I har fået med jer, som jeg håber i værdsætter, og som jeg ved at de fleste af jer får brug for.

Den verden der er jeres, forandrer sig i hastigt tempo. I hverken kan eller skal være passive tilskuere til en verden der bare bevæger sig. I skal have en følsom radar ud mod alt det der bevæger sig og mod de mennesker i skal spille sammen med når verden skal forandres. Men I skal ikke bare kamæleon-agtigt bevæge jer med strømmen og bare lade jer fylde af alt det som andre ville hælde i jer. I skal også have et indre kompas: en kerne af karakter og dyder, for at bruge nogle gammeldags killingende ord.

Lige meget hvor meget man kigger indad vil man aldrig finde en indre kerne, en personlighed. Derfor er det alligevel vigtigt at vi alle udvikler en karakter, som giver os styrke til at modstå de pres  vi bliver udsat for, et balancepunkt vi kan kalibrere de mange indtryk i forhold til, et genkendeligt mønster af forholdsmåder og rutiner. Og et arsenal af dyder som man orienterer sig efter. 

Hvis man ikke ved hvem man selv er, er der jo heller ikke andre der kan få øje på én.

Karakteren er empatiens nødvendige følgesvend. Jeg håber I har udviklet begge dele i jeres år her på OEG - både og uden for undervisningen - , og at I vil tage det med jer på jeres fortsatte rejse.


Medborgerskab

Vi kan forandre verden sammen med andre. Men vi bygger den ikke forfra. Vi står på skuldrene af dem der kom før os. Gymnasiets fagrække er vinduer til den indsigt som menneskeheden har opnået inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora og kunsten. Fagene er vigtige både for de kompetencer de giver som kan anvendes på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, men også som byggestene i den dannelsesproces, der foregår når vi udvikler vores karakter og former vore dyder. Fagrækken i sig selv giver ikke dannelse.

Dannelse handler om at blive sig selv ved at overskride sig selv og sin egen horisont. Det kan man gøre ved at konfronteres med indsigter fra fagene, gennem mødet med andre mennesker og ved at indgå i fællesskaber, og gennem kunsten. 

Som medborger overskrider vi vor egen selvcentrerede verden og indgår i et i et samspil med andre på grundlag af rettigheder og pligter. Vi tager del, vi tager ansvar, vi viser respekt og rækker ud. Medborgerskab kommer til udtryk i vores bestræbelse på at medskabe et samfund, der giver rum og udfoldelsesmuligheder for alle og hvor alle kan medvirke til at løse de udfordringer vi står overfor.

Gymnasiets fag hjælper os med at udvikle medborgerskab. At kunne afbalancere fællesskabets behov i forhold til den enkelte kræver indsigt i historie og samfundsforhold, kendskab forestilinger om det gode liv og de gode samfund og kendskab til hvordan man mennesker har fortolket og forholdt sig til livet.

Der er mere end nogensinde brug for medborgerskab, og det er gymnasiets allervæsentligste opgave at danne til det. De mange trusler mod vores samfund og det internationale samfund - klimakrise, krise, krig, flygtningstrømme - kan kun løses med medborgerskab, forpligtetheden over for det fælles på grundlag af respekten for forskelligheden og oplevelsen af at resten af samfundet kerer sig om én. 

Vi har mange eksempler på at I har vist medborgerskab i skolens mikrokosmos, I tager ansvar og medvirker, når der er problemer der skal løses i klassen, når en af jeres kammerater trænger til en hjælpende hånd eller den åndssvage rektor spænder ben de ting I vil have gang i. Så er I der og finder løsninger og deltager.

Når I kommer til at opleve trusler og udfodringer - hvad enten det er lokal, i Danmark eller globalt - håber jeg I vil tage med jer, hvordan vi i fællesskab kan håndtere forskellighed og fælles udfordringer med ansvar, deltagelse og gensidig respekt her på OEG.


Innovation til gavn for alle

I kommer til at leve i en tid med massive udfordringer: klima-problemerne, krig, krise og flygtningestrømme, krise i den vestlige økonomiske model. global ulighed. For nu bare at nævne nogle af de store, og slet ikke Trump og Brexit. I kommer ud på et arbejdsmarked der bliver præget af den 4. industrielle revolution, hvor robotteknologi og bioteknologi kommer til fuldstændig at ændre produktion og livsformer.

På OEG mener vi ikke at studenter er godt nok forberedt på fremtiden, hvis de bare lærer de mål, der er defineret i fagene og som testes ved eksamen (selv om det selvfølgelig er en væsentlig forudsætning): Vi ønsker at lytte til ekkoet fra fremtiden og forsøger at tage bestik af, hvad der bliver vigtigt at kunne.

Vi tror på, at fremtidens problemer, globalt og lokalt, kun kan løses af innovative mennesker, der arbejder sammen. I det store og i det små. Vi har sat os som mål at uddanne studenter der er innovative, stærke og initiativrige og som kan samarbejde. Men vi tror også på, at de innovative, personlige og sociale kompetencer skal udvikles inden for en horisont af medborgerskab.

Organisationen Index der uddeler design-priser, taler om “design to improve life”. Vi har en vision om, at de medborgere som vi uddanner stiller deres viden og kompetencer til rådighed for fællesskabet, og på hver deres plads arbejder på at skabe et bedre liv, ikke bare for sig selv, men for det lille og det store fællesskab. Jeg håber, at Her på OEG er blevet motiveret til at gøre det, for der er for mig kernen i studentereksamen.

I kan og vil

Når man kigger på jer, kan man ikke andet end at blive optimistisk på fællesskabets vegne. Jeg deler ikke mediernes klagesange om ungdommen og dens manglende kundskaber og dannelse. I kan kan så meget - alene og sammen. Vi har hjulpet jer på vej. Nu tager I selv over. Det kan være skræmmende, men I er ikke alene, for hvor I end er, skal I bruge jeres erfaring med at etablere relationer og løse problemer sammen med andre. 

Indimellem kommer I til at savne OEG. Det tror jeg. Med 4. sal, trappe, brandalarmer, kyllingeretter og det hele. Men det går over, og I er ikke færdige med at uddanne jer. Først skal I med hjertet hjulpet af hjernen vælge en videregående uddannelse. Og når I får job, må I være forberedt på, at I skal videreuddanne jer og måske helt omskoles mange gange. Livslang læring er et vilkår. Jeg håber vi på OEG har stimuleret jeres sult efter fortstat at udvikle jer og dygtiggøre jer,

Tænk på OEG en gang imellem og vid, at I skal nok klare det. I er ikke alene, I står på et godt fundament af viden og værdier, I kan finde løsninger sammen med andre. 

Hele Danmark glæder sig med jer i disse dage. De hvide huer er det sikre tegn på sommer og håb. Fyld gaderne med liv, lad alle mærke, at nu er et nyt hold studenter klar til at fest. Og klar til at tage fat og tage over.

Med disse ord dimitterer jeg jer fra Ørestad Gymnasium. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar